ARKIV
Viser nyheder fra maj
Vis kun nyheder fra eller fra
Tirsdag den 17. maj 2022
Skrevet af Finn
Vedr. Tingmødet 11. Juni 2022
Forlag fra bestyrelsen:
Ændring af Paragraf 3:

Bestyrelsen sørger for, at der afholdes et årligt Tingmøde. - Eventuelt i forbindelse med et træf.
Tingmødet afholdes inden den 1.Juli og indkaldes med mindst en måneds varsel.
Indkaldelsen skal ske via hjemmesiden og evt. via e-mail.
Alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal af de fremmødte.
Alle medlemmer har møde- og stemmeret.
 
Onsdag den 04. maj 2022
Skrevet af Kaja
Indkaldelse til Tingmøde
Gæve kajakbumser,

Så gik endnu et år, og vi skal have afholdt vort årlige tingmøde. Det er, som de seneste år, på Jægerhuset, Als Odde, at det foregår.

Vi mødes d. 11. juni 2022 kl. 13.00 på Jægerhuset.

Foreningen er vært ved øl/vand, kaffe/te og en oste- eller rullepølsemad. Af hensyn til madderne, bedes I tilmelde jer hos Kaja, gerne pr. SMS 30110563.


Dagsorden tingmøde (foreløbig):

1. Valg af ordstyrer.
2. Formandens beretning.
3. Regnskabsaflæggelse.
4. Evt. udvalgsberetninger.
5. Behandling af evt. indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesposter.
7. Valg af revisor.
8. Eventuelt.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 2 uger før tingmødet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 
Mandag den 17. maj 2021
Skrevet af Kaja
Referat af Tingmøde 20.06.2021
Hej kajakbumser,

Så er der referat af vores Tingmøde den 20. juni 2021 i Jægerhuset på Als Odde.

Se referatet under: TINGMØDER
 
Tirsdag den 12. maj 2020
Skrevet af Kaja
Meddelelse vedr. medlemsskaber!
Vedr. medlemsskab af kajakbumserne i forhold til persondataloven.

Jeg kan se af de mails jeg får retur, at jeg er nødt til lige at præcisere, hvad der er jeg - eller rettere persondataloven - mener.
De, som har modtaget en mail i dag den 22.06.2020 fra mig om tingmødet, er fortsat medlem af Kajakbumserne.

Det er ikke mig I skal svare, men den mail, som er sendt automatisk ud via Conventus. I den er der et link, som I skal bekræfte.

Mailen fra Conventus har I sikkert modtaget i december måned sidste år, og som jeg lige kan læse mig frem til i betingelserne, får I én igen om 3 år. Som skrevet i afsnittet nedenfor, så skal I følge linket og bekræfte fortsat medlemsskab. Hvis ikke I gør noget, så smutter I ud af systemet.

Hvis I ikke kan finde mailen fra Conventus og fortsat vil være medlem af Kajakbumserne, kan i sende mig en mail, og jeg "genopretter" jer i Conventus.

Men igen - modtager i ovennævnte mail om Tingmødet, så er det hele OK - indtil næste gang, Persondataloven kræver godkendelse fra jer, og sådan vil det blive ved, hvis ikke der kommer en anden løsning fra EU, men det tænker jeg desværre ikke, at der gør.

Venlig hilsen Kaja